Om psykoterapeut Anne Louise Fink
Jeg er optaget af, hvordan det enkelte menneske kan forandre sig og af hvad der skal til for at skabe bevægelse der hvor den enkelte oplever at sidde fast.
Det relationelle felt interesserer mig, både når vi sammen med andre oplever, at vi kan meget mere end vi tror, og når relationer er svære og gør ondt. Det er sådan, at ligesom det ofte er i vores relationer vi slår os, er det også her vi kan opleve at udvikle os. Jeg er optaget af det samspil der er mellem mennesker, og af terapeutisk arbejde der gør os klogere på hvad vi tager med os ind i vores relationer. Den viden kan føre os nye steder hen.
At være nysgerrig på de mønstre du tager med dig ind i dine relationer kan være afklarende, men også barskt, da det kan bringe dig i kontakt med hvad der er tabt - eller hvad der endnu ikke er realiseret. Når du langsomt inviterer svære følelser og oplevelser ind, og finder en plads til dem inden i dig selv, kan det meget vel føre til at du vil opleve at føle dig mere afklaret og afgrænset. Netop det åbner muligheden for at fastere i dig selv.
Jeg er uddannet psykoterapeut fra Center for Organisk og Systemisk Psykoterapi (OPUC), i 2024.
Derudover har jeg en kandidat i Moderne Kultur fra Københavns Universitet.
Fra 2020-2024 har jeg, på Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet) arbejdet med forskning i behandling og rehabiliterende praksisser, der finder sted udenfor, eller i udkanten af det etablerede sundhedssystem. Jeg holder mig løbende opdateret med forskningsbaseret viden.
Jeg er medlem af dansk psykoterapeutforening og arbejder under tavshedspligt i overensstemmelse med Psykoterapeutforeningens regler om etik. Jeg modtager løbende supervision og efteruddannelse.
Læs mere om terapien her.